Teknik

Nye muligheder og sværere valg med LED-belysning

slangerupgaard

LED-belysning sparer energi, holder længe og egner sig godt til intelligente løsninger. Men de mange muligheder betyder, at både brugere og professionelle inden for belysning skal analysere og planlægge omhyggeligt for at skabe langtidsholdbare løsninger

LED-baserede belysningsløsninger giver betydelige energibesparelser og helt nye muligheder for at skabe samspil mellem fysiske rammer, belysning og brugere. Men i planlægningsfasen stiller LED-belysning høje krav til både de fagfolk, der skal beregne belysningsløsningerne, og til de brugere, som skal leve med dem. LED-armaturers lange levetid er en af de faktorer, der bør indgå i overvejelserne. Det mener Anne Bay, direktør for det uafhængige kompetencenetværk Dansk Center for Lys (DCL), civilingeniør og tidligere blandt andet udviklingschef hos lampeproducenten Louis Poulsen A/S.

”Med den levetid, LED-armaturer har, vil mange brugere komme til at leve de næste 20-30 år med de løsninger, som bliver projekteret i dag. Det har gjort det mere kompliceret at købe belysningsløsninger, og det betyder, at man som kunde har en meget væsentlig interesse i at få analyseret og kortlagt sit behov så præcist som muligt,” siger hun.

Den hastige udvikling inden for LED-belysning betyder, at regler og standarder inden for området hurtigt kan blive forældede i forhold til nye teknologiske muligheder, som opstår. Det har fået DCL til at udarbejde en ny branchevejledning for kunstlysdesign til indendørs arbejdspladser. Den skal blandt andet sikre, at de belysningsløsninger, der bliver beregnet i dag, også opfylder det behov, de er dimensioneret til, når de nærmer sig slutningen af deres levetid.

Mere præcise løsninger

DCL’s branchevejledning supplerer eksisterende standarder inden for belysningsberegning, men er mere vidtgående i forhold til at sikre, at planlæggere og lysdesignere sammen med deres kunde får identificeret så mange relevante parametre som muligt. Det vil ifølge Anne Bay resultere i mere præcist beregnede og dermed bedre fungerende løsninger, både når installationerne er nye, og når de nærmer sig slutningen af deres levetid. Hun håber, at rådgivere og andre belysningsfagfolk vil tage branchevejledningen til sig, så flest muligt arbejder ud fra en fælles standard.

Hos stål- og teknikgrossisten Lemvigh-Müller hilser afdelingsleder Stig Johansson DCL’s branchevejledning velkommen. Han anbefaler rådgivere og installatører at basere deres løsninger på anvisningerne i vejledningen. 

”Sådan som love og regler på området er skruet sammen, kræver det god moral hos projekterende rådgivere, installatører og materiel-leverandører at beskrive deres løsninger, så de også på langt sigt giver et retvisende billede af funktion og økonomi. Branchevejledningen fra DCL er et godt værktøj til at give overblik over de mange parametre, der skal tages i betragtning for at sikre en velfungerende og langtidsholdbar belysningsløsning,” siger han.

Mister lysstyrke

Stig Johansson står i spidsen for Lemvigh-Müllers team af belysningsspecialister, som blandt andet hjælper el-installatører og rådgivere med at beregne belysningsløsninger. Han peger på, at ikke mindst den såkaldte lumenvedligeholdelsesfaktor, LLMF, ikke altid bliver korrekt indregnet i belysningsløsninger. LLMF-værdien udtrykker, hvor meget af den oprindelige lysstyrke, der er tilbage ved slutningen af en lyskildes specificerede levetid. LLMF indgår sammen med en lang række andre parametre i DCL’s vejledning.

”Vi ser eksempler på løsninger, der selv om de er opgivet til en høj LLMF-værdi, efter nogle få år har mistet så stor lysstyrke, at de reelt skal udskiftes eller suppleres. Det er ærgerligt for den rådgiver eller installatør, som har dimensioneret løsningen, og ikke mindst for hans kunde,” siger Stig Johansson. 

Intelligent styring

Faldet i lysudbytte mod slutningen af en LED-lyskildes levetid kan kompenseres ved en mindre overdimensionering af den samlede belysningsløsning. I teorien betyder det et lidt højere energiforbrug.. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Stadig flere virksomheder vælger nemlig at integrere intelligent styring i deres nye belysningsløsning.

”Mange virksomheder vælger at benytte sig mulighederne for at skabe komfort- og effektivitetsfremmende belysningsløsninger med automatisk styring af kunstlyset efter mængden af dagslys. Det betyder, at en velkonstrueret LED-belysningsløsning aldrig bruger mere energi end nødvendigt for at generere den korrekte lysmængde, uanset at den i teorien er overdimensioneret i begyndelsen af sin levetid,” siger Stig Johansson.

En LED-lysinstallation kan have en levetid på 50.000 timer, svarende til 20 års drift ved almindeligt brug i en erhvervsvirksomhed. Hvis installationen suppleres med intelligent styring – for eksempel i lagerlokaler eller andre rum, hvor der ikke er behov for konstant belysning, bliver driftsøkonomien endnu bedre. Samtidig kan intelligent styring yderligere forlænge levetiden for LED-armaturerne. Det skyldes, at LED-lyskilder ikke som for eksempel traditionelle lysstofrør får forringet deres levetid ved at blive tændt og slukket ofte. 

Skjul beskrivelsen
LED-belysning skal dimensioneres for livet

LED-lyskilders lysudbytte falder ligesom lysrørs, når de nærmer sig slutningen af deres levetid. Til gengæld lever LED-lyskilderne længere, typisk 50.000 timer mod lysrørene, som holder mellem 10.000 og 20.000 timer.

Alligevel er LED-lyskilden i belysningsarmaturer til professionelt brug – for eksempel i virksomheder og institutioner – ikke udskiftelige. Det konfronterer rådgivere, lysberegningsteknikere og brugere med to aspekter at tage stilling til, mener Anne Bay, direktør for det uafhængige kompetencenetværk Dansk Center for Lys.

Dels skal belysningsløsninger med LED-armaturer overdimensioneres, så de også i slutningen af deres levetid leverer minimum det lys, som kræves af bygningsreglementet. Dels skal især bygningsejerne mentalt indstille sig på, at moderne belysning er en brug og smid væk-investering.

For optimistiske beregninger

Dansk Center for Lys står bag en ny branchevejledning for kunstlysdesign til indendørs arbejdspladser. Den skal blandt andet gøre op med en ifølge Anne Bay udbredt praksis, hvor nogle belysningsberegninger bliver udført ud fra for optimistiske forudsætninger. Dermed resulterer de i tilbud, som både i forhold til investering og driftsøkonomi ser mere fordelagtige ud, end de er, og som ikke i praksis opfylder kravene. Det går ud over lyskvaliteten og dermed arbejdsmiljøet.

”Hvis man ved enhver lysberegning lader som om at rummet har lige så lyse overflader og får lige så hyppig rengøring som en tandlægeklinik, skal der bruges færre armaturer, og så kan man komme ud med et resultat, som ser mere konkurrencedygtigt ud, men i praksis ikke vil være velfungerende, siger Anne Bay.

Hun opfordrer rådgivere og belysningsberegnere til at forsøge at bringe sig i spil så tidligt som muligt i byggeplanlægningen. Det giver bedre tid til at finde den optimale belysningsløsning.

Brug for mentalitetsskifte

Med hensyn til brug og smid væk må brugerne nok indstille sig på et mentalitetsskifte for at få fuldt udbytte af LED-armaturernes øvrige fordele i form af høj driftsikkerhed og lavt energiforbrug, konstaterer Anne Bay.

”Jeg har det ikke selv godt med, at man smider et helt armatur ud, når det ikke fungerer længere. Men det er en konsekvens af, at teknologien er blevet så avanceret, som den er. En fatning til en LED-lyskilde skal ikke kun overføre elektricitet, den skal også bortlede høj varme. Derfor er branchestandarderne for LED-fatninger fra ZHAGA (en international sammenslutning af belysningsproducenter, red.)  heller ikke blevet nogen stor succes,” siger hun og fortsætter:

”Det er lidt det samme som med smartphones. Der er jo ingen, der drømmer om selv at kunne udskifte et træt batteri i dem. Hele telefonen bliver skiftet, selv om den måske kun er et par år gammel. Og belysningsarmaturer holder trods alt meget længere end det”.