Belysning

Lys der holder til VM’s hårdeste skytter

SG-Arena-Sport

Belysningsarmaturer til boldhaller skal kunne tage en hård, vildfaren bold uden at gå i stykker. Det kan SG’s Arena Sport. Det dansk udviklede armatur har bestået en hård tysk boldtest.

Belysningsarmaturer til boldhaller er blandt de mest udsatte overhovedet. Men med Arena Sport-serien fra SG Armaturen er der næsten garanti for, at selv ikke en håndboldspiller med træfsikkerhed og skudstyrke i VM-klasse kan sætte belysningen ud af spillet.

Testteknikerne fra den anerkendte tyske prøvnings- og teknologiorganisation VDE var i hvert fald ikke i stand til at ødelægge et SG Arena Sport-armatur, som var sendt til afprøvning af SG’s udviklingsafdeling i Odense.

Kanon hamrer bold afsted

I VDE-testen med det tekniske navn DIN 57710-13 hamrer en særlig boldkanon en kalibreret håndbold afsted mod et armatur 36 gange fra tre retninger med 60 km/t. Der skydes fra kort afstand, og armaturet skal kunne modstå den systematiske mishandling, uden at dele går løs eller falder af, og uden at funktion eller beskyttelsesklasse bliver påvirket. 

Skudhastigheden fra VDE’s boldkanon kan ikke måle sig med VM-stjernespillere som Mikkel Hansen og Mads Mensah, der tangerer 110 km/t, når de sender bolden mod målet. Alligevel skal Arena Sport-armaturet nok holde til både træning og kampe ude i de danske idrætshaller. Det mener Stig Johansson, der leder Rigtigt Lys’ team af belysningsteknikere.

”Med hensyn til fysisk påvirkning er VDE’s boldtest noget af det hårdeste, man kan udsætte et belysningsarmatur for. Et armatur, der kan holde til den, er virkelig solidt,” siger han.

Lys til boldhaller er en udfordring

Men en vellykket belysningsløsning til bold- og idrætshaller kræver ikke blot robuste armaturer. Faktisk er lys til sportshaller blandt de mest udfordrende belysningsopgaver overhovedet. Ifølge Stig Johansson er en del af forklaringen, at lyset både skal give optimale betingelser for spillerne ude på banen og en god oplevelse for tilskuerne oppe på bænkene.

”Spillerne har brug for et højt lysniveau og lav blænding, så de også har mulighed for at følge de høje bolde. Tilskuerne vil derimod gerne have lys rettet direkte mod spillerne. Det er med til at gøre det kompliceret at projektere belysning til boldhaller,” siger han.

SG Arena-Sport

Højt lysudbytte giver god driftsøkonomi

Den gitterkonstruktion, som typisk bruges til at beskytte mod vildfarne bolde, kan være med til at reducere et belysningsarmaturs effektivitet. Men det er undgået i SG Arena Sport-serien, hvor lysudbyttet afhængig af model ligger i niveauet 130 lm pr. watt.

”Det er en meget høj effektivitet, og det har stor betydning for driftsøkonomien i sportshaller. Med mange timers daglig drift, store arealer og krav om meget jævn lysfordeling, kan man virkelig brænde noget energi af på belysning, hvis løsningen ikke er effektiv,” siger Stig Johansson.

Arena-armaturet fås også i en lettere version uden boldgitter. Begge udgaver kan leveres med og uden mulighed for dæmpning.

Endnu en vigtig egenskab for belysningsarmaturer til sportshaller er stabil og jævn belysning uden såkaldt flicker – eller flimmer. Selv om flicker normalt ikke kan registreres med det blotte øje, kan armaturer med for højt flimmerniveau gøre det umuligt at optage tv-billeder i den kvalitet, der er nødvendig til sport. Her er Arena-armaturet helt i top med flicker under 3 pct. Arena fås også i en lettere version uden boldgitter. Begge udgaver kan leveres med og uden mulighed for dæmpning.

SE HELE SG ARENA-ARMATURSERIEN
SE FLERE SÆRLIGT SOLIDE ARMATURER

Lysstyring giver bedre økonomi i sportshaller

Selv med energieffektive LED-armaturer kan det være dyrt at oplyse en sportshal, hvis belysningsløsningen ikke er udstyret med mulighed for lysdæmpning og tilstedeværelsessensorer.

Det skyldes, at belysningen i sportshaller ofte er dimensioneret til nationale eller internationale konkurrenter, hvor kravene til lysniveau er højere end til den dagligdags træning. Derfor kan der være et stort besparelsespotentiale ved at have mulighed for at dæmpe lyset.

Ved at lade tilstedeværelsessensorer slukke lyset, når der ikke er er aktivitet i hallen – for eksempel i pauser eller ledige perioder – kan der yderligere spares energi.

Kravene til belysning i sports- og svømmehaller er beskrevet i belysningsnormen DS/EN 12193. Belysningseksperterne i vores Rigtigt Lys-team kan hjælpe dig med at finde de rigtige armaturer og projektere din sportshalsbelysning, så både spillere og tilskuere får de bedst mulige vilkår, og driftsøkonomien også er i orden. Find dem her


Skjul beskrivelsen
Arena Sports-serien
Produkttype:

Påbyg

Varemærke:

SG Armaturen