Produktnyhed

Bedre løsninger med nye produkter fra SG Armaturen

SG Armaturen

Kontor, butik, klinik eller hotel og konference. Uanset hvor du skal lave belysning, gør smukke og funktionelle nyheder fra SG Armaturen det let at skabe en løsning, der gør en stor forskel for din kunde.

Inspire
 

Inspire – til den stringente belysningsløsning

Med et gennemført minimalistisk design uden synlige skruer og rene, matte overflader er linjearmaturet Inspire perfekt til arkitektoniske belysningsløsninger. En nyskabende kubisk og sort optik giver en perfekt afblænding af armaturets direkte lys. Derudover har Inspire indirekte, opadrettet lys, der gør det velegnet til f.eks. kontor-, sundheds- og undervisningsmiljøer.

     
Sector
 

Sector – stilrent armatur til skinnesystemer

Sector er et smalt og stilrent linjearmatur, der kan sættes direkte i et eksisterende eller nyt 3-faset skinnesystem. Passer til det udbredte ShopLine/Global skinne- og adaptersystem og er lige velegnet til nybyggeri og renoveringsopgaver, hvor energibesparelse og æstetik er afgørende. Sector er oplagt som grundbelysning, og du kan let supplere med skinnespots til f.eks. effektlys i butikker.
     
Intro
 

Intro – fremhæv det smukke i mørket

Grønne planter og veludførte bygningsdetaljer skaber stemning i mørket, når de bliver fremhævet med præcist styret effektbelysning. Udendørsspotten Intro kan monteres næsten overalt, for eksempel under et udhæng eller på jordspyd. Med integreret og forseglet lyskilde, IP67-beskyttelse og pulverlakeret aluminiumshus er Intro skabt til det danske klima.

     
Bell
 

Bell – cool skandinavisk minimalisme

Med pendelserien Bell kan du sætte et minimalisk, men markant aftryk på enhver indretning. Dybtmonteret lyskilde giver behageligt, blændfrit lys og med tre forskellige farvekombinationer understøtter Bell både den klassiske og den trendy indretning. Bell fås i tre størrelser, så du kan skabe helstøbte løsninger i ethvert miljø.

     







Skjul beskrivelsen
Nyheder fra SG Armaturen
SG Armaturen er norskejet belysningsproducent med flere end 600 ansatte og datterselskaber i en række europæiske lande. I Danmark udvikler, producerer og markedsfører SG Armaturen belysningsarmaturer til det professionelle marked samt arbejder med test og afprøvning.
Inspire

Ekstremt god blændingskontrol • Mulighed for DALI-lysstyring • Fås i 3000K- eller 4000K-version • Nedhængt montering

Sector

Fleksibel og hurtig installation • Stort ShopLine-tilbehørsprogram • Fås i 3000K- eller 4000K-version • Mulighed for nødlys

Intro

Integreret, forseglet og dæmpbar lyskilde • 10 års garanti mod korrosion • 15° eller 36° lysspredning • Afskærmning fås som tilbehør

Bell

Tre størrelser • Tre farvekombinationer • Baldakin medfølger – mulighed for skinneadapter • Valgfri lyskilde (E27)

Galleri

Henvisning til produkter