Lullaby

Monica Förster’s Lullaby pendler er designet ud fra ønsket om at skabe lamper med opalitet, lethed og ynde i et bæredygtigt materiale. Lullaby er fremstillet af stenpapir og lameller i asketræ. Stenpapiret samles i en femkantet form ved hjælp af fem slanke asketræslameller. Asketræet stabiliserer det bløde stenpapir og giver lampen karakter og form. Skærmens nederste buk og dens dybde sikrer, at lyset fra pendlen ikke blænder. Stenpapiret er lavet af knust kalksten og har enestående lystekniske kvaliteter. Lyset er blødt, dæmpet og atmosfæreskabende.