Radon Bord

Radon bordlampen tager udgangspunkt i de grundlæggende geometriske former - cirklen og trekanten. Lampens tre ben danner en trekant, der sikrer stabilitet og balance. Den halvkugleformede skærm er multi-justerbar og forsynet med en asymmetrisk reflektor, der sikrer en effektiv distribution af lyset. Kontakten er placeret på bordlampens hoved, mens ledningen føres ud af det bagerste ben og således medvirker til at understrege lampens rene udtryk. Lampen har siden 2005 indgået i Kunstindustrimuseets store samling af klassikere.