Comwell Kongebrogaarden

Hygge i højsædet på fynsk vandkantshotel

Hotel- og konferencecenteret Comwell Kongebrogaarde

Hotel- og konferencecenteret Comwell Kongebrogaarden har fået ny belysning i forbindelse med en omfattende renovering. Pejlemærket har været mulighed for at påvirke stemningen med styring af lyset.

Direkte ud mod Lillebælt med udsigt til broerne over farvandet mellem Fyn og Jylland og omgivet af skov og dyrehave ligger hotel- og konferencecenteret Comwell Kongebrogaarden. 

Navnet trækker en historisk tråd næsten tilbage til middelalderen, hvor strandbredden på den fynske side af Lillebælts smalleste sted var det naturlige sted for en anløbsbro for kongens overfarter.

Detaljer fik opmærksomhed

Den nuværende Kongebrogaarden er opført i 1900, tilbygget et par gange og for nylig gennemgribende renoveret. El- og belysningsdelen er udført af AB Electric i Kolding, og her kan serviceleder Lars Schmidt Michael glæde sig over et vellykket projekt, som blev planlagt i så god tid, at der var mulighed for at give også de små detaljer opmærksomhed.

Det har blandt andet betydet, at mulige armaturtyper har kunnet afprøves i praksis i samarbejde med Rigtigt Lys, hotelledelsen og en tilknyttet arkitekt. Pejlemærket har været en stemningsskabende belysning i harmoni med hotelbygningen og den omgivende natur.

Armatur velegnet til renovering

Grundstammen i belysningsløsningen er det kompakte spotlight Junistar fra producenten SG. Det har dybtliggende fast indbygget LED-lyskilde, der giver lav blænding, og fås i en række varianter med og uden mulighed for kip. Et stort udvalg af indbygningsringe gør Junistar velegnet til renoveringsprojekter, hvor eksisterende indbygningsarmaturer ønskes udskiftet let og hurtigt uden ændring af loftsbeklædningen.

Armaturerne har dim to warm-funktion, hvor farvetemperatur følger dæmpningen af lysstyrken og går ned til 2000 Kelvin, det vil sige et varmt og hyggeligt lys. Lyset styres med enkle drejelysdæmpere fra SG, og det valg er meget bevidst, forklarer Lars Schmidt Michael.

”Avanceret lysstyring kan være en god løsning i nogle sammenhænge, men i hospitality-miljøer handler det om at skabe mulighed for så let som muligt at tilpasse belysningen efter stemningen og anledningen. Her er den menneskelige faktor afgørende, og så må teknikken ikke stå i vejen. Derfor er der valgt efter en enkel og brugervenlig løsning, der kan bruges af enhver,” siger han.

Enkelt er nogle gange bedst

Selv om styringsteknik som DALI og tilstedeværelses- og bevægelsessensorer vinder frem, kan en enklere løsning i nogle tilfælde være det rigtige valg, mener Henrik Dejbjerg, der har været Rigtigt Lys’ mand på Comwell Kongebrogaardens projekt.

”Computerbaserede styringsløsninger giver et væld af muligheder, men der er en risiko for, at brugerne er usikre i forhold til at betjene dem. Så bliver mulighederne måske ikke udnyttet, og man havde i virkeligheden været bedre tjent med en enklere løsning,” siger han.

Vil du vide mere?

Kontakt belysningskonsulent
Henrik Dejbjerg Møller og hør mere om casen

Skjul beskrivelsen
Fakta

Kongebrogaarden

Opgave:

Belysningsrenovering med fokus på brugervenlig styring og energieffektivitet.

Armaturer:

SG Armaturen Junistar

Teknikentreprenør:

AB Electric